Knæk koden til et liv uden stress

deltag i aktiviteterne på pladsen
Vibeke Fraling

Foredrag for dig, der er nysgerrig på hvordan, det er muligt at balancere et fuldt liv og hverdag samt leve uden stress.

  • Hvad nu, hvis jeg siger, du kan knække koden til et liv uden stress? Og ret enkelt endda!
  • Hvad nu, hvis du med en lille smule ny viden og ganske få nye redskaber kan foretage små justeringer i din hverdag, som tilsammen knækker din kode til et liv uden stress?

Ville du så være nysgerrig og villig til at give det en chance?

2009 gik jeg ned med stress med et BRAG!

Dette foredrag tager udgangspunkt i min historie om at gå i gulvet med stress. En stress, der udviklede sig til kronisk smertelidelse – fibromyalgi. De trin og redskaber jeg deler med dig i dette foredrag var med til at gøre mig rask og give mig mit liv igen. Du kan læse mere om min historie her.

Min baggrund som sygeplejerske, lærer og coach forsyner mig med fagligheder, som sammen med min Qigongfaglighed kvalificerer mig til ikke bare at give dig den nyeste forskningsbaserede viden om stress. Jeg formår også enkelt og alligevel grundigt at forklare, hvordan den hænger sammen med den flere tusinde år gamle erfaringsvidenskab, som Qigong er en del af. Du får helt lavpraktisk og meget grundlæggende den forståelse og de indsigter, som gør det muligt at foretage de justeringer, som gør hele forskellen i hverdagen.

Indhold i foredraget

Det, jeg deler med dig til dette foredrag, er den helt basale viden og definition om, hvad stress er. Du kan læse om det her. Og det er den nyeste forskning om, hvad der virker og hvorfor i forhold til stress og især, hvordan man udvikler modstandsdygtighed overfor den. Det kan du læse lidt om her, det kaldes Polyvagal teori.

Min egen vej ud af stress og smerter

Du møder nogle af mine daglige øvelser og tænkning, som hjalp mig fri af stress og fibromyalgi. Faktisk gik jeg fra sygemeldt over arbejdsprøvning til fleksjob. Derfra over Qigong genoptræning i jobsøgningsfasen til at være lærer i fleksjob i ca. halvanden måned før jeg tog springet til fuld tid og normale vilkår. Kun en måned senere den 29/3-2014 startede jeg Vibeke Fraling Qigong Academy op. 3,5 år senere 1/12-2017 gik jeg 100% selvstændig og lever i dag af at udbrede Qigong og den viden og erfaring, jeg har. Jeg uddanner og certificerer Qigong Instruktører i hele Skandinavien. Du kan læse om første del af uddannelsen her. Denne del kan sagtens tages alene for dig og for din skyld uden tanke på at skulle videre på Qigong instruktør uddannelsen. Du får ny viden og jeg lærer dig de mest simple øvelser du kan tage med ind i din hverdag og dermed mindske stress i dagligdagen. 

Det får du med dig hjem fra foredraget

  • helt kort og konkret hvad stress er
  • hvordan du med simple redskaber kan standse en akut stressrespons – og mindske en gammel
  • en ny måde at anskue stress 
  • hvordan Qigong og den daoistiske livsfilosofi kan være en inspiration til justering af hverdagen og reduktion af stress i denne.  

Undervejs i foredraget gør vi enkelte og enkle Qigong øvelser, som du kan integrere i din hverdag. Det er øvelser, som har fokus på at standse en akut stressrespons og øvelser, som bringer ro til krop og tanker. Det er øvelser, som afspænder kroppen og dermed får dig til at slappe endnu bedre af. Jeg har især fokus på at lære dig at trække vejret på en måde, som beroliger nervesystemet og standser stressrespons i krop og sind.

Bagefter kan du deltage i en Qigong Introduktions workshop.

Vibeke Fraling, Qigong Master

Vibekefraling.dk og Qigongacademy.dk

Tilmeld nyhedsbrevet